Spring til indhold
EU-Blomsten logo

Sådan kan I kommunikere om jeres certificering med EU Ecolabel

Find toolbox med skabeloner og korte tekster direkte til at kopiere og sætte ind i jeres egne opslag og materialer, når I vil kommunikere om jeres certificerede produkter.

Som licenshaver eller brand owner kan I bruge nedenstående korte tekster, når I kommunikerer om jeres certificering med EU Ecolabel.

Teksterne er primært beregnet til opslag på sociale medier. I er velkomne til at bruge teksterne hele året, når det passer ind i jeres kommunikationsplan.

EU Ecolabel Toolbox

Hent toolbox med inspiration til hvordan I kan kommunikere om jeres certificerede produkter og EU Ecolabel. Toolboksen indeholder både tekster og og link til færdige skabeloner i Canva.

Download
Screenshot fra EU Ecolabel kommunikationstoolbox

Vælg mellem tre forskellige tekster

​Vi har skrevet tre korte tekster ​lige til at kopiere og sætte ind i jeres egne opslag og materialer.

#1

Vi har valgt EU Ecolabel, som er EU’s officielle miljømærke – og som er både kendt og anerkendt i hele Europa.

Samtidig er vi glade for, at vores [INDSÆT PRODUKTNAVN/SERIE] har dokumenteret, at det lever op til skrappe miljøkrav. På den måde bliver det nemlig lettere for dig at træffe mere miljøvenlige valg.

#EUEcolabel
#Bedreformiljøet #Bedrefordig

#2

Det er en god idé at gå efter EU Ecolabel, når du handler. Men hvorfor egentlig?

Fordi EU’s officielle miljømærke ser på miljøpåvirkningen i hele produktets livscyklus - dvs. fra råvarer, produktion og brug til genanvendelse, genbrug og affald.

Derfor er vi stolte over, at [INDSÆT PRODUKTNAVN/SERIE] lever op til kravene.

#EUEcolabel
#Bedreformiljøet #Bedrefordig

#3

[INDSÆT PRODUKTNAVN/SERIE] er certificeret med EU Ecolabel. Det betyder, at det er et bedre valg for miljøet. Og for dig.

Vi har valgt at blive certificeret med EU’s officielle miljømærke, fordi det ser på produktets miljøpåvirkning i hele dets livscyklus.

Vi er ikke ude efter de lette løsninger. Kun de gode. Derfor er mærkets skrappe miljøkrav vigtige for os.

Det håber vi også, de er for dig.

#EUEcolabel
#Bedreformiljøet #Bedrefordig

Brug EU Ecolabel i jeres kommunikation

Brug EU Ecolabel's logo på jeres sociale medier og andre kanaler og markedsføringsmaterialer, når I kommunikerer om jeres certificerede produkter.
I finder logoet her.

Kernebudskaber om jeres certificerede produkt

I kriteriedokumentet for jeres produktgruppe finder I kernebudskaber om, hvilke fordele der er ved at vælge jeres certificerede produkt.

Længere tekster til fx hjemmeside og artikler

Ønsker l at skrive en længere tekst om jeres certificering, og hvad EU Ecolabel står for, fx til jeres hjemmeside eller temaartikler, kan I finde information og inspiration til uddybende tekster eller linke til artiklerne nedenfor eller på vores vores forbrugersider, hvor jeres kunder selv kan læse mere:

Vi hjælper gerne

Vi hjælper gerne med input eller gennemgang af tekster om jeres produkt eller service til opslag på sociale medier eller andre markedsføringstekster.

Kontakt os på marketing@ecolabel.dk