Jump to content

Hvad er EU-Blomsten?

Få viden om EU’s officielle miljømærke.

EU's officielle miljømærke

EU-Blomsten – også kaldet EU Ecolabel på engelsk – er EU’s officielle miljømærke. EU-Blomsten blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Siden da har EU-Kommissionen udviklet miljøkrav inden for 24 forskellige produktområder. I Danmark varetager Miljømærkning Danmark EU-Blomsten på vegne af Miljøministeriet.

EU-Blomsten er et anerkendt symbol for mere miljøvenlige produkter i EU, og mærket hjælper forbrugere og indkøbere med at træffe mere informerede beslutninger om deres indkøb. EU-Blomsten er et Type I-miljømærke. Det betyder bl.a., at hele produktets livscyklus og alle relevante miljøparametre inddrages, når der udvikles krav.

Fakta om EU-Blomsten

  • 24 produktgrupper, hvor der kan ansøges om EU-Blomsten.
  • > 9.000 produkter med EU-Blomsten på det danske marked.
  • > 87.000 produkter med EU-Blomsten i EU.
  • 136 licenser på EU-Blomsten i Danmark.

Forbrugerkendskab

42%

af danskerne kender EU-Blomsten.

24%

af danskerne ved, at EU-Blomsten er et miljømærke.

27%

af alle europæere har set eller hørt om EU-Blomsten.

Kilder: YouGov, januar 2023, og Eurobarometer 468 – Attitudes of European citizens towards the environment (2017).

Læs mere: