
20.04.2026
Det nye Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb har fokus på stærke partnerskaber, udvikling og faktiske grønnere indkøb
POGI – Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb er lanceret i en ny form med kom...
Læs mereNyhed
06.02.2024
Mere end hver anden dansker ville ifølge en ny undersøgelse vælge mere miljøvenlige varer, når de handler, hvis det var nemmere at finde i butikkerne. Men kun en ud af tre finder det rent faktisk nemt.

Når danskerne står nede i supermarkedet og skal vælge håndsæbe, opvaskemiddel eller bagepapir, vil størstedelen gerne vælge varer, der er bedre for miljøet - men mange synes, det kan være svært at finde. Det viser en ny undersøgelse fra Miljømærkning Danmark foretaget af analyseinstituttet Norstat.
”Vi oplever generelt, at de danske forbrugere gerne vil vælge varer, der er bedre for miljø, klima og sundhed - og at de gerne vil være med til at løse nogle af de store udfordringer, som vi står overfor. Her er de officielle miljømærker stærke redskaber, der gør det enkelt at vælge blandt de miljømæssigt bedste produkter”, siger Rina Ronja Kari, chef for marketing og kommunikation hos Miljømærkning Danmark.
Seks ud af ti forbrugere mener ifølge undersøgelsen, at Svanemærket og EU Ecolabel (EU-Blomsten) gør det enkelt at vælge mere miljøvenlige varer. Men kun en ud af tre finder det rent faktisk nemt og overskueligt at finde varer med miljømærkerne, når de handler.
”Der ligger tydeligvis en opgave for detailhandlen i at indfri danskernes ønske om flere miljømærkede produkter på hylderne, som samtidig skal være lettere at finde. Størstedelen af forbrugere mener, at det er vigtigt at kunne vælge et svanemærket alternativ, og de føler også selv, at de har et ansvar, når de handler, men de oplever generelt ikke, at butikkerne gør nok”, uddyber Rina Ronja Kari.
To ud af tre danskere mener ikke, at butikkerne guider dem til at vælge produkter, som er mere miljøvenlige. Samtidigt mener næsten syv ud af ti, at butikkerne har et ansvar for at udbyde mere miljøvenlige varer i sortimentet.
EU Ecolabel (EU-Blomsten) og Svanemærket er Type I-miljømærker. Det betyder bl.a., at hele produktets livscyklus og alle relevante miljøparametre inddrages, når der udvikles krav.
”Forbrugere i dag udsættes desværre for rigtig meget greenwashing, og det kan være svært at gennemskue vildledende eller utroværdige grønne påstande. Med miljømærkerne kan forbrugerne være sikre på, at der faktisk er gjort en indsats de steder, hvor man kan gøre den største forskel for miljø og klima, og at produkterne har været gennem en grundig kontrol”, siger Rina Ronja Kari.
Ifølge en forbrugerundersøgelse foretaget af IPSOS for Svanemærket i 2022 tror næsten 7 ud af 10 danskere, at virksomheder ofte overdriver, hvor miljøvenlige deres produkter er.
Dataindsamlingen er foretaget af analyseinstituttet Norstat på vegne af Miljømærkning Danmark. Der er i alt adspurgt 1011 danskere i alderen 15-74 år i perioden 8.-12. december 2023 via Norstats forbrugerpanel.

20.04.2026
POGI – Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb er lanceret i en ny form med kom...
Læs mere
30.03.2026
ATP er netop blevet kåret som Årets Grønne indkøber 2025 af Miljømærkning Danmar...
Læs mere
18.03.2026
En ny trøje, et par ekstra sko, nyt køkken og den seneste mobil. Danskerne forbr...
Læs mere
27.01.2026
På blot fem år er antallet af produkter på det danske marked med det officielle ...
Læs mere
26.01.2026
Netværk for Miljømærket indkøb fortsætter med at vokse. Senest er LB Forsikring,...
Læs mere
16.01.2026
Små og mellemstore virksomheder kan nu søge om tilskud til projekter, der skal v...
Læs mere
19.12.2025
På den nye aftale om kontorartikler fra Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SK...
Læs mere
08.12.2025
Danske Fragtmænd er nyt medlem af Netværk for Miljømærkede indkøb og vil fremove...
Læs mere
05.12.2025
Officielle miljømærker som Svanemærket og EU Ecolabel styrker både den grønne om...
Læs mere
18.11.2025
Mange private virksomheder vil gerne tage miljøhensyn, når de køber ind. Også nå...
Læs mere
17.11.2025
8 ud af 10 danskere mener, at det offentlige bør prioritere miljømærkede produkt...
Læs mere
04.11.2025
Antallet af produkter certificeret med det officielle europæiske miljømærke EU E...
Læs mere