Spring til indhold
EU-Blomsten logo

Nyhed

26.06.2025

Flere danske campingpladser opnår EU Ecolabel

Antallet af campingpladser, der bliver certificeret med EU Ecolabel, fortsætter med at vokse. Alene i løbet af foråret har tre campingpladser opnået det officielle miljømærke.

Nibe Camping ligger idyllisk med udsigt ud over Limfjorden

Der var en, der var to, der var tre – og nu er der fem. Der bliver flere og flere miljømærkede campingpladser at vælge imellem i Danmark, og det er til gavn for de mange danskere, der har fokus på miljø og klima, når de vælger ferier.

”Vi oplever generelt en stigende interesse for EU Ecolabel blandt landets campingpladser. Det er en meget positiv udvikling, for mange danskere er opmærksomme på at tage hensyn til miljøet i hverdagen, og med flere miljømærkede campingpladser bliver det også nemmere at tage miljøhensyn i sit valg af ferie,” siger Frederik Gudi Sommer-Gleerup, afdelingschef for certificering i Miljømærkning Danmark.

Vælger man en campingplads certificeret med EU Ecolabel, kan man være sikker på, at der bliver gjort en aktiv indsats for at minimere miljøaftrykket. Campingpladsen skal nemlig leve op til en række skrappe miljøkrav til bl.a. energi- og vandforbrug samt begrænsning af affaldsmængder gennem affaldssortering.

Campingvogne på Sønderballe Strand Camping II på en sommerdag

Indsatsen er vigtigere end nogensinde

En af de campingpladser, der netop har opnået EU Ecolabel, er Sønderballe Strand Camping – som indtil videre også er det eneste overnatningssted i Region Syddanmark med det officielle miljømærke.

”Vi er megastolte. I vores øjne er EU Ecolabel den bedste certificering, man kan opnå, og derfor er vi også gået målrettet efter certificeringen. Nu fortsætter vi den grønne rejse sammen med vores gæster – for vi tror på, at ingen kan alt, alle kan noget, sammen kan vi det hele,” siger Camilla Hansen, der er indehaver af Sønderballe Strand Camping sammen med sin mand Mikkel.

Også Nibe Camping i det nordlige Himmerland er for nylig blevet certificeret med EU Ecolabel.

”Når vi gør tingene på en grønnere måde, er det en investering i vores børns og børnebørns fremtid. Den indsats er vigtigere end nogensinde, og vi vil gerne være med til at gøre en forskel her på vores campingplads. Derfor igangsætter vi løbende nye tiltag – og vi forsøger også at opmuntre vores gæster til en mere bæredygtig livsstil,” siger Berit Søndergaard, som har haft Nibe Camping i 25 sæsoner sammen med sin mand, Hans Jørgen Søndergaard.

De øvrige campingpladser med EU Ecolabel i Danmark er Nysted Strand Camping, Fur Camping og Hvalpsund Familie Camping.

Også flere miljømærkede campingpladser i resten af Europa

Antallet af miljømærkede campingpladser fortsætter også med at vokse udenfor landets grænser:

”I 2021 var 20 campingpladser certificeret med EU Ecolabel – og nu er antallet helt oppe på mere end 90 campingpladser med EU Ecolabel. Det er en rigtig god udvikling for både miljøet – og for de mange mennesker, der ønsker at nyde en grønnere ferie,” siger Frederik Gudi Sommer-Gleerup.

Der er bl.a. 18 certificerede campingpladser i Tyskland, 11 i Østrig og 36 i Frankrig. Du kan se hele oversigten over de europæiske campingpladser med EU Ecolabel her.

Fakta om campingpladser med EU Ecolabel

En campingplads med EU Ecolabel skal leve op til en række obligatoriske krav inden for bl.a. energi- og vandforbrug samt håndtering af affald. Herudover skal den også opnå et antal point inden for en række valgfri områder.

De obligatoriske krav omfatter bl.a.:

  • Energieffektive installationer inden for belysning og opvarmning af lokaler samt brugsvand.
  • Vandbesparende installationer i baderum og toiletter samt begrænsning af mængden af tøjvask.
  • Begrænsning af affaldsmængder gennem affaldssortering.
  • Rygeforbud i fællesrum.

De supplerende pointkrav omfatter bl.a.:

  • Ingen brug af pesticider ved pasning af udearealer.
  • Salg af lokale og økologiske varer.
  • Tilbud om miljøvenlig transport.
  • Miljømærket indkøb af rengøringsartikler og papirprodukter.
  • Brug af regnvand til blomstervanding.

1. billede er af Nibe Camping i det nordlige Himmerland
2. billede er af Sønderballe Strand Camping i Sønderjylland

Seneste nyheder

POGI – Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb er lanceret i en ny form med kommunalt ejerskab

20.04.2026

Det nye Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb har fokus på stærke partnerskaber, udvikling og faktiske grønnere indkøb

POGI – Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb er lanceret i en ny form med kom...

Læs mere
Kasper og Karsten fra ATP holder diplomet for Årets grønne indkøber

30.03.2026

ATP er Årets Grønne indkøber 2025

ATP er netop blevet kåret som Årets Grønne indkøber 2025 af Miljømærkning Danmar...

Læs mere
Jordkloden ligger halv begravet i jorden

18.03.2026

Dansk Overshoot Day rammer 20. marts – så stort er danskernes overforbrug

En ny trøje, et par ekstra sko, nyt køkken og den seneste mobil. Danskerne forbr...

Læs mere
Person bærer en genanvendelig stofpose med ikon, der symboliserer bæredygtigt og ansvarligt forbrug

27.01.2026

Officielt miljømærke i markant vækst

På blot fem år er antallet af produkter på det danske marked med det officielle ...

Læs mere
Medlemmer af Netværk for Miljømærket indkøb 2026

26.01.2026

Tre nye medlemmer i Netværk for Miljømærket indkøb

Netværk for Miljømærket indkøb fortsætter med at vokse. Senest er LB Forsikring,...

Læs mere
Blå himmel og skyer ser op gennem en skorsten

16.01.2026

SMV’er kan søge om tilskud til officielle miljømærker

Små og mellemstore virksomheder kan nu søge om tilskud til projekter, der skal v...

Læs mere
Skrivebord med kontorartikler

19.12.2025

Flere miljømærkede kontorartikler i ny SKI aftale

På den nye aftale om kontorartikler fra Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SK...

Læs mere
Overrækkelse af medlemsdiplom - Danske Fragtmænd og formand for Netværk for Miljømærket indkøb

08.12.2025

Danske Fragtmænd er nyt medlem i indkøbernetværket

Danske Fragtmænd er nyt medlem af Netværk for Miljømærkede indkøb og vil fremove...

Læs mere
Medlemmer fra alle miljømærker foran Europa Parlamentet

05.12.2025

De officielle miljømærker er effektive værktøjer for EU's grønne omstilling

Officielle miljømærker som Svanemærket og EU Ecolabel styrker både den grønne om...

Læs mere
Novo Nordisk, Nykredit, Rambøll, IF Forsikring og mange flere er medlem af Netværk for Miljømærket indkøb

18.11.2025

Private virksomheder vælger miljømærket rengøringsservice

Mange private virksomheder vil gerne tage miljøhensyn, når de køber ind. Også nå...

Læs mere
billede af indkøbsvogn på emballage

17.11.2025

Mange kommuner har endnu ikke mål for miljømærkede indkøb

8 ud af 10 danskere mener, at det offentlige bør prioritere miljømærkede produkt...

Læs mere
En af de danske virksomheder, der i år har valgt at få certificeret produkter med EU Ecolabel, er Bica ApS, der designer indendørs affaldsløsninger.

04.11.2025

EU Ecolabel slår rekord

Antallet af produkter certificeret med det officielle europæiske miljømærke EU E...

Læs mere