Spring til indhold
EU-Blomsten logo

Nyhed

20.05.2025

Nu strammes loven om miljømarkedsføring og grønne mærker

Folketinget har netop vedtaget skærpet regulering af grøn markedsføring, der bl.a. betyder, at der fra den 27. september 2026 bliver forbud mod grønne mærker, hvis der ikke er en anerkendt certificeringsordning bag. Der bliver ligeledes skruet op for kravene til generelle miljøanprisninger.

3 unge mennesker går på en gade i København

Vildledende grøn markedsføring er allerede i dag ulovlig – og nu bliver kravene skærpet yderligere. Folketinget har nemlig netop vedtaget en ændring i markedsføringsloven, der skal styrke forbrugerbeskyttelsen mod greenwashing. Det sker som et led i implementeringen af EU's direktiv om beskyttelse af forbrugeren i den grønne omstilling.

”Det er en rigtig god nyhed for både forbrugere, virksomheder og miljøet. De skærpede regler skal beskytte forbrugerne mod vildledning og gøre det lettere for dem at træffe valg, der rent faktisk bidrager til den grønne omstilling. Samtidig vil reglerne også beskytte virksomheder, der gør en reel indsats for miljøet, mod skæv konkurrence”, siger Rina Ronja Kari, kommunikationschef i Miljømærkning Danmark.

Et opgør med mærkejunglen

De nye lovkrav er desuden et vigtigt skridt på vejen mod at få ryddet op i mærkejunglen. Lovændringerne betyder nemlig også et forbud mod virksomheders selvopfundne ”bæredygtighedsmærker” og andre frivillige mærker, hvis de ikke er baseret på en anerkendt tredjepartsverificering eller officiel godkendelse.

"Vildledende grønne mærker, symboler og andre påstande er et alvorligt problem. Dels skader det forbrugernes generelle tillid til kommunikation om miljø og klima, og dels kan det få forbrugere til at købe varer, der reelt er mindre gode for miljøet end påstået. Og det betyder jo i sidste ende, at vi går glip af de vigtige klima- og miljøeffekter et grønnere forbrug kan medføre”, siger Rina Ronja Kari.

Lav tillid til producenters egne bæredygtighedsmærker

Og der er brug for at rydde op i de mange grønne anprisninger og mærker. En undersøgelse, som Opinion har lavet for Svanemærket, viser, at kun 33 pct. af danskerne har tillid til, at et produkt er et godt miljøvalg, når det er mærket med producentens eget miljømærke. Til sammenligning har 74 pct. tillid til, at et produkt er et bedre miljøvalg, når det er certificeret af en uafhængig tredjepart. Og hele 86 pct. har tillid til, at et produkt er et bedre miljøvalg, hvis det er certificeret med Svanemærket.

”De skærpede regler stiller virksomheder, der har produkter eller serviceydelser certificeret med et officielt anerkendt miljømærke, som Svanemærket og EU Ecolabel, virkelig godt. Og med god grund. Her er nemlig tale om uafhængige tredjepartscertificeringer, der bygger på en livscyklusvurdering, og som stiller absolutte og produktspecifikke krav med fokus på alle relevante miljøparametre. Man kan altså være sikker på, at der er reel miljø- og klimaeffekt bag de grønne ord. Det er naturligvis også derfor, at de bliver fremhævet i loven som særligt troværdige, ligesom det også er tilfældet i Forbrugerombudsmandens anbefalinger til virksomheders miljømarkedsføring”, slutter Rina Ronja Kari.

Fakta om lovændringerne vedr. grøn markedsføring

Ændringerne i markedsføringsloven træder i kraft den 27. september 2026.

De nye regler betyder bl.a., at det vil være forbudt at kalde et produkt ”miljøvenligt”, hvis man ikke kan påvise anerkendte, fremragende miljøpræstationer, relevant for anprisningen.

En anden væsentlig ændring er, at man ikke må hævde reduceret klimabelastning pba. klimakompensation. Og så må bæredygtighedsmærker kun anvendes, hvis der er en anerkendt tredjepartscertificering bag.

Ændringerne medfører således følgende tilføjelser til oplistningen af markedsføring, som altid er vildledende og derfor forbudt:

  • Fremvisning af bæredygtighedsmærker uden anerkendt tredjepartscertificering eller offentlig godkendelse.
  • Generiske miljøanprisninger uden påviste anerkendte fremragende miljøpræstationer, relevant for anprisningen.
  • Udsagn om hele produktet eller virksomheden, når miljøfordele kun gælder specifikke dele.
  • Klimaneutralitet baseret på klimakompensation.

Seneste nyheder

POGI – Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb er lanceret i en ny form med kommunalt ejerskab

20.04.2026

Det nye Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb har fokus på stærke partnerskaber, udvikling og faktiske grønnere indkøb

POGI – Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb er lanceret i en ny form med kom...

Læs mere
Kasper og Karsten fra ATP holder diplomet for Årets grønne indkøber

30.03.2026

ATP er Årets Grønne indkøber 2025

ATP er netop blevet kåret som Årets Grønne indkøber 2025 af Miljømærkning Danmar...

Læs mere
Jordkloden ligger halv begravet i jorden

18.03.2026

Dansk Overshoot Day rammer 20. marts – så stort er danskernes overforbrug

En ny trøje, et par ekstra sko, nyt køkken og den seneste mobil. Danskerne forbr...

Læs mere
Person bærer en genanvendelig stofpose med ikon, der symboliserer bæredygtigt og ansvarligt forbrug

27.01.2026

Officielt miljømærke i markant vækst

På blot fem år er antallet af produkter på det danske marked med det officielle ...

Læs mere
Medlemmer af Netværk for Miljømærket indkøb 2026

26.01.2026

Tre nye medlemmer i Netværk for Miljømærket indkøb

Netværk for Miljømærket indkøb fortsætter med at vokse. Senest er LB Forsikring,...

Læs mere
Blå himmel og skyer ser op gennem en skorsten

16.01.2026

SMV’er kan søge om tilskud til officielle miljømærker

Små og mellemstore virksomheder kan nu søge om tilskud til projekter, der skal v...

Læs mere
Skrivebord med kontorartikler

19.12.2025

Flere miljømærkede kontorartikler i ny SKI aftale

På den nye aftale om kontorartikler fra Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SK...

Læs mere
Overrækkelse af medlemsdiplom - Danske Fragtmænd og formand for Netværk for Miljømærket indkøb

08.12.2025

Danske Fragtmænd er nyt medlem i indkøbernetværket

Danske Fragtmænd er nyt medlem af Netværk for Miljømærkede indkøb og vil fremove...

Læs mere
Medlemmer fra alle miljømærker foran Europa Parlamentet

05.12.2025

De officielle miljømærker er effektive værktøjer for EU's grønne omstilling

Officielle miljømærker som Svanemærket og EU Ecolabel styrker både den grønne om...

Læs mere
Novo Nordisk, Nykredit, Rambøll, IF Forsikring og mange flere er medlem af Netværk for Miljømærket indkøb

18.11.2025

Private virksomheder vælger miljømærket rengøringsservice

Mange private virksomheder vil gerne tage miljøhensyn, når de køber ind. Også nå...

Læs mere
billede af indkøbsvogn på emballage

17.11.2025

Mange kommuner har endnu ikke mål for miljømærkede indkøb

8 ud af 10 danskere mener, at det offentlige bør prioritere miljømærkede produkt...

Læs mere
En af de danske virksomheder, der i år har valgt at få certificeret produkter med EU Ecolabel, er Bica ApS, der designer indendørs affaldsløsninger.

04.11.2025

EU Ecolabel slår rekord

Antallet af produkter certificeret med det officielle europæiske miljømærke EU E...

Læs mere