Spring til indhold
EU-Blomsten logo

Nyhed

04.06.2025

Sådan holder du lidt grønnere ferie

Sommerferien nærmer sig, og netop vores ferier sætter et stort aftryk på miljø og klima. Faktisk udleder danskernes ferier hvert år over ni millioner tons drivhusgasser, viser en analyse fra CONCITO. Der er derfor god grund til at tage gode grønne vaner med i bagagen.

Ung kvinde holder solcreme og er i gang med at pakke feriekuffert

Kalenderen siger sommer, og for mange betyder det også ferie. Men vores ferieaktiviteter og rejselyst er ikke uden konsekvenser. De påvirker nemlig i høj grad miljø og klima. Faktisk udleder danskernes ferier ifølge tænketanken CONCITOover ni millioner tons CO2e om året, hvilket svarer til 12 procent af danskernes forbrugsudledninger.

Det er primært transporten, særligt flyveture, der bidrager til den store CO2-udledning fra ferierne.

”Når du planlægger ferien, så tænk over hvad du gerne vil have ud af den, før du beslutter dig for destinationen. For ofte kan behovet opfyldes, uden at man skal så langt væk, at det kræver fly,” siger seniorkonsulent Søren Have, CONCITO.

Men også nogle af de andre valg, vi træffer på ferien, som fx hvor vi overnatter, hvad vi spiser, og hvad vi køber med hjem, har betydning.

”Når vi holder fri, tænker vi måske ikke i lige så høj grad over, at alt, vi gør, påvirker naturen og vores klode i en eller anden grad. Men vi kan alle sammen være med til at gøre en forskel gennem de valg, vi træffer – også når vi er på ferie. Og de små valg betyder også noget,” siger Rina Ronja Kari, kommunikationschef i Miljømærkning Danmark.

Man kan fx gå efter økologisk eller vegetarisk mad – og se efter Svanemærket og EU Ecolabel, når man vælger overnatningssted, eller hvis man skal handle på ferien. Man kan også begrænse sit forbrug fx ved at købe færre ting med hjem og undgå engangsløsninger ved at medbringe drikkedunk og termokrus hjemmefra.

En ny undersøgelse gennemført af Opinion viser, at hele 85 procent af danskerne går op i, hvad de selv kan gøre for at beskytte miljøet mindst muligt – og de gode grønne vaner fra hverdagen kan altså sagtens tages med på ferie.

10 grønne tips til ferien

  1. Overvej rejsemål i nærheden
    Det er særligt flyveture, der bidrager til den store CO2-udledning fra ferien, så det er en god ide at overveje et rejsemål, som ikke kræver flyrejse, eller Danmark, hvor der er mange gode muligheder for at holde ferie.

  2. Tænk over transporten
    Udover at minimere antallet af flyrejser, kan du undervejs på din ferie også tænke over, om du fx kan komme rundt med offentlig transport, til fods eller måske på cykel. Det er både bedre for miljø og klima – og for pengepungen.

  3. Tænk over dit valg af overnatning
    Overnatning i telt eller shelter er en oplagt ferieform for dem, der elsker naturen og samtidig gerne vil være med til at passe bedre på den. Man kan også vælge en campingplads certificeret med EU Ecolabel eller et svanemærket hotel, der lever op til strenge miljø- og klimakrav.

  4. Forbrug mindre, og undgå engangsløsninger
    Køb ikke noget på ferien, du ikke har brug for. Du kan også medbringe fx vandflaske og termokop og tage et stofnet i tasken. På den måde sparer du engangskrus og en masse små plastflasker, ligesom du kan takke nej til poser i butikkerne.

  5. Medbring solcreme hjemmefra
    Det kan være en god idé at medbringe en svanemærket solcreme hjemmefra, hvis du gerne vil styre udenom uønsket kemi samt begrænse solcremens påvirkning på natur og miljø.

  6. Tænk over, hvad du spiser
    Begræns madspild, fx ved at holde igen ved buffeten. Hvis du selv laver mad, kan du tage hensyn til miljøet ved at vælge økologiske og lokale råvarer – og ved at spise mindre kød. Eller du kan gå efter restauranter og caféer med fokus på fx økologi og vegetariske alternativer.

  7. Brug håndklæderne flere gange, og tak nej til daglig rengøring
    Der er ingen grund til at få vasket håndklæder hver dag, når du er på ferie, ligesom en daglig rengøring nok mere er en luksus end en nødvendighed. Hvis du skærer ned på dette, sparer du miljøet for unødige kemikalier og vandforbrug.

  8. Spar på vandet, og tag korte bade
    Hold fast i den gode vane fra hverdagen med at spare på vandet og fx tage korte bade – og slukke for vandet, mens du sæber dig ind.

  9. Sluk for lys og aircon
    Det er en god idé at slukke lyset og aircondition-anlægget, inden I fx tager på tur eller en dag på stranden. Hold i stedet solens varme ude ved at lukke skodder for vinduerne eller trække gardiner for.

  10. Tag hånd om affaldet
    Vær med til at holde naturen ren ved altid at rydde op efter dig. På den måde er du med til at passe på naturen og vores vandmiljø, hvor fx kemiske stoffer og mikroplast fra affaldet kan hobe sig op, ligesom du også hjælper dyrene.

Seneste nyheder

POGI – Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb er lanceret i en ny form med kommunalt ejerskab

20.04.2026

Det nye Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb har fokus på stærke partnerskaber, udvikling og faktiske grønnere indkøb

POGI – Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb er lanceret i en ny form med kom...

Læs mere
Kasper og Karsten fra ATP holder diplomet for Årets grønne indkøber

30.03.2026

ATP er Årets Grønne indkøber 2025

ATP er netop blevet kåret som Årets Grønne indkøber 2025 af Miljømærkning Danmar...

Læs mere
Jordkloden ligger halv begravet i jorden

18.03.2026

Dansk Overshoot Day rammer 20. marts – så stort er danskernes overforbrug

En ny trøje, et par ekstra sko, nyt køkken og den seneste mobil. Danskerne forbr...

Læs mere
Person bærer en genanvendelig stofpose med ikon, der symboliserer bæredygtigt og ansvarligt forbrug

27.01.2026

Officielt miljømærke i markant vækst

På blot fem år er antallet af produkter på det danske marked med det officielle ...

Læs mere
Medlemmer af Netværk for Miljømærket indkøb 2026

26.01.2026

Tre nye medlemmer i Netværk for Miljømærket indkøb

Netværk for Miljømærket indkøb fortsætter med at vokse. Senest er LB Forsikring,...

Læs mere
Blå himmel og skyer ser op gennem en skorsten

16.01.2026

SMV’er kan søge om tilskud til officielle miljømærker

Små og mellemstore virksomheder kan nu søge om tilskud til projekter, der skal v...

Læs mere
Skrivebord med kontorartikler

19.12.2025

Flere miljømærkede kontorartikler i ny SKI aftale

På den nye aftale om kontorartikler fra Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SK...

Læs mere
Overrækkelse af medlemsdiplom - Danske Fragtmænd og formand for Netværk for Miljømærket indkøb

08.12.2025

Danske Fragtmænd er nyt medlem i indkøbernetværket

Danske Fragtmænd er nyt medlem af Netværk for Miljømærkede indkøb og vil fremove...

Læs mere
Medlemmer fra alle miljømærker foran Europa Parlamentet

05.12.2025

De officielle miljømærker er effektive værktøjer for EU's grønne omstilling

Officielle miljømærker som Svanemærket og EU Ecolabel styrker både den grønne om...

Læs mere
Novo Nordisk, Nykredit, Rambøll, IF Forsikring og mange flere er medlem af Netværk for Miljømærket indkøb

18.11.2025

Private virksomheder vælger miljømærket rengøringsservice

Mange private virksomheder vil gerne tage miljøhensyn, når de køber ind. Også nå...

Læs mere
billede af indkøbsvogn på emballage

17.11.2025

Mange kommuner har endnu ikke mål for miljømærkede indkøb

8 ud af 10 danskere mener, at det offentlige bør prioritere miljømærkede produkt...

Læs mere
En af de danske virksomheder, der i år har valgt at få certificeret produkter med EU Ecolabel, er Bica ApS, der designer indendørs affaldsløsninger.

04.11.2025

EU Ecolabel slår rekord

Antallet af produkter certificeret med det officielle europæiske miljømærke EU E...

Læs mere