Overordnede rammer for brug af mærker i udbud
Her kan I læse om udbudslovens betingelser for brug af miljømærker i udbud – og hvilke krav til dokumentation I kan stille.
Ifølge udbudslovens § 46 kan I på visse betingelser stille krav om miljømærker, når I som ordregiver ønsker at købe varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver. Miljømærker kan indgå i udbuddet som del af de tekniske specifikationer, som del af kriterierne for tildeling af kontrakten og/eller i kontraktvilkårene. Det kan du læse mere om i ”Sådan stiller I krav”.
Betingelser for brug af miljømærker
I kan stille krav om, at et indkøb er forsynet med et bestemt miljømærke som dokumentation for specifikke egenskaber uden samtidig at skulle opliste de bagvedliggende mærkekrav, når følgende fem kumulative betingelser er opfyldt, jf. udbudslovens § 46, stk. 1, nr. 1-5:
Mærkekravene vedrører kun krav, der er forbundet med kontraktens genstand og er egnede til at definere egenskaberne ved de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der er genstand for kontrakten.
Mærkekravene er fastsat på grundlag af objektivt verificerbare og ikke-diskriminerende kriterier.
Mærkerne er udviklet på grundlag af en åben og gennemsigtig procedure, i hvilken alle relevante interessenter kan deltage.
Mærkerne er tilgængelige for alle potentielle tilbudsgivere.
Mærkekravene er fastsat af en tredjemand, som den økonomiske aktør, der ansøger om mærket, ikke udøver en afgørende indflydelse på.
Type I-miljømærker som fx EU Ecolabel opfylder altid betingelserne i nr. 2-5.
Hvad betyder tilknytnings- og egnethedskravet i betingelse nr. 1?
EU Ecolabel vil, afhængig af den konkrete kontraktgenstand, kunne opfylde betingelsen i nr. 1, hvis alle mærkekrav i det konkrete kriteriedokument er forbundet med kontraktens genstand og er egnede til at definere egenskaberne ved denne.
Er betingelserne i nr. 1 derimod ikke opfyldt, skal I henvise til de konkrete mærkekrav, som I enten kræver opfyldt (positiv afgrænsning) eller ikke-opfyldt (negativ afgrænsning).
Fx indgår der krav til arbejdstagerforhold i EU Ecolabels kriterier for tekstiler. Dette er sociale krav, som hverken er forbundet med kontraktens genstand eller er egnet til at definere egenskaberne ved kontraktens genstand. Derfor skal I ved indkøb af tekstiler henvise til de konkrete mærkekrav, som enten kræves opfyldt eller ikke-opfyldt.
Afgrænsningen kan for nemheds skyld ske ved at henvise til de nummererede afsnit i miljømærkekriterierne i det pågældende miljømærke. Alternativt kan I angive ordlyden af de specifikke mærkekrav, der enten skal opfyldes eller ikke-opfyldes. Sørg for, at det er tydeligt, hvilke mærkekrav som skal opfyldes.
Mærkekravene skal ikke nødvendigvis vedrøre anskaffelsens materielle indhold for at være knyttet til kontraktens genstand. De kan fx også vedrøre den specifikke proces for produktion, levering af anskaffelsen, eller en specifik proces for en anden fase i anskaffelsens livscyklus.
Fx vil ordregiver kunne stille krav om, at der anvendes energieffektive produktionsmidler eller -metoder til produktionen af den konkrete anskaffelse. De tekniske specifikationer til processer og metoder skal desuden være proportionale og svare til kontraktens værdi og mål.
Mærkekravene må til gengæld ikke vedrøre en virksomheds generelle forhold, politik, eller andre forhold, som ikke har med den konkrete anskaffelse at gøre.
Mærkekravene skal være egnede til at definere egenskaberne ved anskaffelsen. Det indebærer, at mærkekrav skal leve op til betingelserne og definitionen for tekniske specifikationer i udbudslovens § 40. Tekniske specifikationer kan vedrøre miljø- og klimahensyn – eller de kan vedrøre krav til produktions- og fremstillingsprocessen under hele anskaffelsens livscyklus.
Generelt vil sociale krav skulle karakterisere anskaffelsen direkte for at kunne stilles som tekniske specifikationer, fx krav om adgangsmulighederne for personer med et handicap. Andre sociale krav, fx krav om fairtrade, vil som udgangspunkt ikke kunne stilles som tekniske specifikationer og vil derfor heller ikke være egnede til at definere egenskaberne ved anskaffelsen. Se fx denne sag fra EU-Domstolen.
Som ordregiver skal I derfor altid foretage en konkret vurdering af, om de bagvedliggende mærkekrav for EU Ecolabel i det enkelte udbud er forbundet til kontraktens genstand og er egnede til at definere egenskaberne ved anskaffelsen.
Er alle de bagvedliggende mærkekrav forbundet med kontraktens genstand og er de egnede til at definere egenskaberne ved denne, kan I nøjes med at opstille selve mærket som teknisk specifikation, kontraktvilkår eller tildelingskriterie.
Uanset om der stilles krav om et miljømærke eller om opfyldelse af et eller flere bagvedliggende mærkekrav, anbefales det, at der i udbudsmaterialet linkes til det eller de relevante kriteriedokumenter for miljømærket/mærkekravene, eller at disse vedlægges som bilag til udbudsmaterialet.
Hvornår skal I acceptere tilsvarende krav eller anden passende dokumentation?
Hvis I kræver et bestemt mærke, skal I også acceptere alle andre mærker, der opfylder tilsvarende mærkekrav. Tilsvarende skal I – i visse situationer – acceptere anden passende dokumentation. Læs mere om rammerne for ”tilsvarende krav” og ”anden passende dokumentation”.