Spring til indhold
EU-Blomsten logo

Nyhed

24.10.2024

Forbrugerombudsmanden: Miljømærkede produkter må stadig gerne kalde sig ”mere miljøvenlige”

Forbrugerombudsmandens nye anbefalinger til markedsføring med udsagn om klima, miljø og bæredygtighed cementerer, at man kan benytte udsagn som ”mere miljøvenlig” i sin markedsføring, hvis ens produkt eller service lever op til Svanemærket eller EU Ecolabels krav.

Tidligt efterår i skoven

Forbrugerombudsmanden har offentliggjort nye anbefalinger til markedsføring med udsagn om klima, miljø og bæredygtighed. De nye anbefalinger erstatter Forbrugerombudsmandens kvikguide om miljømarkedsføring og slår bl.a. fast, at grønne anprisninger skal være korrekte, præcise, relevante og afbalancerede – og kunne dokumenteres. Og her er det en klar fordel, hvis ens produkt er certificeret med et officielt miljømærke, der netop sikrer, at dokumentationen er på plads.

Derfor lyder Forbrugerombudsmandens anbefalinger også, at hvis et produkt er mærket med en officiel mærkningsordning, hvor kriterierne er udviklet på basis af en livscyklusvurdering, fx ”Svanemærket” eller ”EU Ecolabel”, må produktet normalt kaldes ”mindre miljøbelastende”, ”mere miljørigtigt”, ”mere skånsomt for miljøet”, ”bedre for miljøet” eller lignende, uden at virksomheden selv har lavet en livscyklusvurdering m.v.

”Vi kan se, at mange virksomheder ønsker at markedsføre sig med grønne udsagn. Virksomhederne skal dog huske, at de skal kunne dokumentere de udsagn, de benytter i markedsføringen. Og det kan være ganske svært. Vores anbefalinger skulle gerne bidrage til, at forbrugerne i højere grad kan stole på virksomhedernes grønne udsagn i markedsføringen. Anbefalingerne skulle også gerne gøre det klarere for virksomhederne, hvilke krav Forbrugerombudsmanden stiller til udsagn om klima, miljø og bæredygtighed i markedsføringen”, siger forbrugerombudsmand, Torben Jensen om de nye anbefalinger.

Svanemærket og EU Ecolabel sikrer dokumentation bag de grønne ord

Særligt generelle udsagn om miljøvenlighed kan være rigtig svære at dokumentere, og her er Type I-miljømærker, som fx Svanemærket og EU Ecolabel en stor hjælp.

Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, mens EU Ecolabel er det europæiske. Fælles for begge mærker er, at de ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. Det betyder, at kravene bliver stillet der, hvor de gør den største forskel. Og en uafhængig tredjepart kontrollerer, at produkter certificeret med et af de to miljømærker lever op til kravene.

”Formålet med Svanemærket og EU Ecolabel er netop at gøre det lettere for forbrugerne at træffe bedre miljøvalg. Vælger man et produkt med et af Danmarks officielle miljømærker kan man være sikker på, at der er dokumentation bag de grønne ord. Og netop derfor er mærkerne også stærke redskaber for virksomheder, da de betyder, at man gerne må anvende udsagn som ”mere miljøvenlige” om certificerede produkter”, siger Rina Ronja Kari, kommunikationschef i Miljømærkning Danmark.

Læs også

Jordkloden ligger halv begravet i jorden

18.03.2026

Dansk Overshoot Day rammer 20. marts – så stort er danskernes overforbrug

En ny trøje, et par ekstra sko, nyt køkken og den seneste mobil. Danskerne forbr...

Læs mere
Mor og datter går med indkøbskurv og ser efter miljømærkede produkter

08.10.2025

Danske supermarkeder er europamestre i miljømærkede produkter

Danmark er det land, hvor det er nemmest at træffe de gode valg som miljøbevidst...

Læs mere
Ung kvinde holder solcreme og er i gang med at pakke feriekuffert

04.06.2025

Sådan holder du lidt grønnere ferie

Sommerferien nærmer sig, og netop vores ferier sætter et stort aftryk på miljø o...

Læs mere
3 unge mennesker går på en gade i København

20.05.2025

Nu strammes loven om miljømarkedsføring og grønne mærker

Folketinget har netop vedtaget skærpet regulering af grøn markedsføring, der bl....

Læs mere
There is no planet B seddel på træstub

17.03.2025

Danmark har nu brugt sin del af klodens ressourcer for 2025

Den 19. marts rammer Danmark, som et af de første europæiske lande, 'Overshoot D...

Læs mere
Mørkegrøn sofa

03.02.2025

Danskerne vil ”bo bedre” med miljømærkede møbler

Møbler certificeret med Svanemærket eller EU Ecolabel bliver mere og mere udbred...

Læs mere
Kvinde med indkøbskurv overvejer valg af plejeprodukt

07.10.2024

Danskerne vil gerne træffe mere miljøvenlige valg – men det skal være nemt

De danske forbrugere vil rigtig gerne være miljøbevidste, men de synes, det kan ...

Læs mere
Person holder skilt med budskab

31.07.2024

1. august har vi brugt klodens ressourcer for i år

Fra 1. august 2024 og året ud bruger vi flere ressourcer, end jorden naturligt k...

Læs mere
Kvinde på station

12.07.2024

Tag de grønne vaner med på ferie

Kalenderen siger sommerferie, og mange er måske allerede taget afsted eller så s...

Læs mere
Barn med gummistøvler

29.04.2024

Nu kan du vælge miljømærkede gummistøvler

Vand, mudder og friluftsliv kræver gode gummistøvler, hvis du skal komme tørskoe...

Læs mere
Kvinde med indkøbskurv overvejer valg af plejeprodukt

06.02.2024

Danskerne vil gerne handle mere miljøvenligt

Mere end hver anden dansker ville ifølge en ny undersøgelse vælge mere miljøvenl...

Læs mere
Mange forbrugere på en handelsgade

18.01.2024

Nu styrker EU forbrugerbeskyttelsen

Direktivet om øget forbrugerbeskyttelse er nu formelt vedtaget af Europa-Parlame...

Læs mere